Staten Grækenland blev født i gæld

Gældsætningen af den græske stat var mere eller mindre voldsom i hele perioden fra dens fødsel i 1820'erne til 2. verdenskrig. Der var store sammenbrud i betalingerne på gælden i 1843, 1893 og 1932. I 2010 var den græske stat igen i store betalings­vanskeligheder.  

Julehygge, Monastiraki, 29. december 2008

1843

Under uafhængighedskrigen optog den græske oprørsregering i årene 1824-25 store lån i London. Briternes lyst til at foretage risikable udlån var stor i de år. Der var i visse kredse i Storbritannien en overdreven optimisme mht. Grækenlands fremtidsmuligheder, og visse grækere bidrog velvilligt til de rosenrøde forestillinger om Grækenlands rigdomme.

Da staten Grækenland først var oprettet, blev der optaget endnu større lån i udlandet i årene 1833-43. Disse lån blev optaget med stormagtsgaranti. Stormagterne Frankrig, Storbritannien og Rusland havde hjulpet militært med virkeliggørelsen af staten Grækenland, og de påtog sig også at definere hvordan den græske stat skulle indrettes. De installerede den tyske prins Otto som konge i Grækenland, og de forsynede ham med lånte penge som han brugte til at opbygge og aflønne en græsk statsmagt efter vesteuropæisk mønster.

Da strømmen af lånte penge standsede, gik den græske statsmagt i betalingsstandsning. Eftersom pengene var lånt i udlandet, skulle renter og afdrag finansieres af eksportindtægter og andre indtægter fra udlandet, og indtægterne var simpelt hen ikke tilstrækkelige.

1893

I 1879 var den græske stat godt på vej til at slippe af med sin gæld til udlandet. Men i årene 1879-90 optog den igen store lån. Der var masser af risikovillig lånekapital på det internationale marked. I 1893 gik den græske stat så igen i betalingsstandsning. Den udløsende faktor var denne gang at eksporten af korender svigtede. Frankrig havde overvundet en druesygdom, og det gik ud over den græske eksport.

Grækenlands gældssituation blev yderligere forværret da Grækenland i 1897 tabte en krig med Osmannerriget. For at undgå et territorielt tab accepterede grækerne at de skulle betale store krigsskadeserstatninger til Osmannerriget. De penge blev de nødt til at låne i udlandet, og til gengæld accepterede de at der blev nedsat en International Finansiel Kommission i Athen. Den skulle overvåge Grækenlands statsfinanser. Den blev nedsat af de seks stormagter Italien, Tyskland, Østrig-Ungarn, Frankrig, Storbritannien og Rusland. I årtier udøvede den sit virke i den græske hovedstad.

1932

Skønt den Internationale Finansielle Kommission fortsatte sit arbejde i Athen, fik Grækenland igen lov at låne mange penge i perioden 1916-28. I 20'erne var der igen stor lyst til at låne penge ud til trods for risikoen. I årene 1929-32 brød det internationale finansielle system sammen. Tyskland stoppede sine internationale betalinger, og Storbritannien og mange andre lande opgav guldindløseligheden af deres valuta.

I 1932 besluttede den græske regering at gå i betalingsstandsning. I de følgende år blev betalingerne på den græske gæld reduceret, men efter en devaluering af drachmen trivedes den græske økonomi godt sammenlignet med andre europæiske økonomier på den tid. Grækenland fik en stor samhandel med Tyskland gennem clearing, en form for byttehandel. Men store dele af statens udlandsgæld blev aldrig betalt tilbage, heller ikke efter Anden Verdenskrig.

2010

Efter Anden Verdenskrig var Grækenland ramt af ekstreme ødelæggelser og fik masser af økonomisk hjælp fra USA. Det hang også sammen med at Grækenland var den første store kampplads i krigene mellem USA og kommunismen. En stærk kommunistisk bevægelse var udsprunget af modstandskampen under den tyske besættelse i 1941-44. Den blev besejret af amerikanerne og den græske regering i Den Græske Borgerkrig. Grækenland blev den mest begunstigede modtager af Marshallhjælp, og i det hele taget fik Grækenland gennem amerikansk finansiering en kickstart efter anden verdenskrig, samtidig med at Grækenlands udvikling blev ledt ind på et spor som amerikanerne syntes om.

Siden da har Grækenland også fået masser af EU-subsidier, og der er sket betydelige fremskridt i den græske økonomi, men de store problemer med manglende indtægter fra udlandet er dukket op igen. Allerede i 2001 var nettogælden til udlandet ca. 50% større end et års indkomster fra udlandet (dvs. eksportindkomster plus løn- og formueindkomster). Efterhånden er gælden til udlandet blevet ekstrem. Renter og afdrag er blevet betalt ved optagelse af nye lån. Efter den finansielle krise brød ud, er optimismen og risikovilligheden i den globale finansverden blevet langt mindre. Den græske stat må derfor betale ekstra høje renter på de nye lån der skal erstatte de gamle, og dermed kom den græske stat i 2010 på ny i dybe betalingsvanskeligheder.