Pnyx

Billedet er fra Pnyx i Athen. Her blev der afholdt folkeforsamlinger i den demokratiske bystat Athen i klassisk tid. Pnyx er en høj der ligger tæt på Akropolis. I midten af billedet ses en talerstol, der er hugget direkte ind i klippen.

Denne talerstol blev oprettet ved en ombygning af anlægget i ca. 345 f.Kr. Pladsen foran talerstolen var på den tid fyldt op med jord så den ikke skrånede nedad som nu, men lidt opad. I en tidligere udgave af anlægget var talerstolen i den modsatte ende af pladsen.

På billedet til venstre ses resterne af en støttemur der fastholdt jordmasserne omkring forsamlingspladsen.

Forsamlingspladsen på Pnyx blev udgravet af arkæologer i 1930'erne.

Der var stort set ingen turister i området da billederne blev taget. Det var en julidag i 2008.